tirsdag den 26. februar 2008

del.icio.us

Det her er da noget af det mindst deliciøse, jeg har været med til. Det driller, så man skulle tro, der var gået nisser i det hele. Min tålmodighed er ganske afkortet, så nu må der snart en personlig coach til, for at jeg skal få humøret ige. - Og bentes virker, og det er dybt uretfærdigt, for vi gjorde da vist det samme.....

onsdag den 20. februar 2008

Ferietid

Her i denne ferietid er det lidt af en sorg, at flere højt kompetente yndlingsmedarbejdere holder ferie. Det er vemodigt at gå på arbejde, men pligten kan jo drive enhver til meget. Det er dog en trøst, at der er en lille, men tapper skare, der dagligt møder frem og uden at kny får hjulene til at rulle.

fredag den 15. februar 2008

En fantastisk dag, og så er det endda fredag. I dag har jeg meldt mig ind i Library thing, og det er meget godt, men når nu ens bøger har tags som sørøver, spænding, fortælling, og andet med forbudte bogstaver, saa blir det jo pludselig svaert at vaere aaben.

tirsdag den 12. februar 2008

Så udløses spændingen

Det er nu ved at være på tide, at spændingen udløses og præmien udbetales.
De to indlægsskrivere om Byen Omelet har gjort et fint stykke artbejde, men Susanne er en gang for alle blevet kåret som vinder.
De to dygtige og stræbsomme deltagere i konkurrencen kan nu finde et tidspunkt, hvor de i fællesskab kan opsøge mig, så Susanne kan modtage sin præmie og Martin som den gode sportsmand, han er, kan se beundrende på hende. Måske falder der osse lidt af til ham. Senere kunne man overveje en lille festlighed.
I må gerne medbringe fotografiapparat, så vi kan lægge et præmiefoto ind på bloggen her, og muligvis også på jeres egen.