mandag den 14. april 2008

status lige nu

Jeg er vist uvenner med 23 ting, for der er rigtig meget, jeg ikke kan få til at virke. men når så det lykkes, så blir man jo så taknemmelig, at det er til at komme til at græde over. Jeg er derfor rigtig glad for nu med mit youtube-indlæg at ha givet alle mine blog-fans en fantastisk oplevelse - og det helt uden hænder

helt uden hænder

tirsdag den 26. februar 2008

del.icio.us

Det her er da noget af det mindst deliciøse, jeg har været med til. Det driller, så man skulle tro, der var gået nisser i det hele. Min tålmodighed er ganske afkortet, så nu må der snart en personlig coach til, for at jeg skal få humøret ige. - Og bentes virker, og det er dybt uretfærdigt, for vi gjorde da vist det samme.....

onsdag den 20. februar 2008

Ferietid

Her i denne ferietid er det lidt af en sorg, at flere højt kompetente yndlingsmedarbejdere holder ferie. Det er vemodigt at gå på arbejde, men pligten kan jo drive enhver til meget. Det er dog en trøst, at der er en lille, men tapper skare, der dagligt møder frem og uden at kny får hjulene til at rulle.

fredag den 15. februar 2008

En fantastisk dag, og så er det endda fredag. I dag har jeg meldt mig ind i Library thing, og det er meget godt, men når nu ens bøger har tags som sørøver, spænding, fortælling, og andet med forbudte bogstaver, saa blir det jo pludselig svaert at vaere aaben.

tirsdag den 12. februar 2008

Så udløses spændingen

Det er nu ved at være på tide, at spændingen udløses og præmien udbetales.
De to indlægsskrivere om Byen Omelet har gjort et fint stykke artbejde, men Susanne er en gang for alle blevet kåret som vinder.
De to dygtige og stræbsomme deltagere i konkurrencen kan nu finde et tidspunkt, hvor de i fællesskab kan opsøge mig, så Susanne kan modtage sin præmie og Martin som den gode sportsmand, han er, kan se beundrende på hende. Måske falder der osse lidt af til ham. Senere kunne man overveje en lille festlighed.
I må gerne medbringe fotografiapparat, så vi kan lægge et præmiefoto ind på bloggen her, og muligvis også på jeres egen.

torsdag den 31. januar 2008

I dag er en lidt trist dag. En af mine favoritkolleger har desværre meldt sig syg både torsdag og fredag, og det efterlader mig lidt ensom her på min plads. Der er naturligvis mange andre, men livet er ikke helt det samme, når der mangler et væsentligt element. - Nu er jeg jo en meget diskret person, så jeg nævner ingen navne, men han hører ikke til de mindste.....

onsdag den 23. januar 2008

Byen Omelet

Jeg kunne godt tænke mig en undersøgelse af, hvormange der egentlig kender til den mesterlige historie om Byen Omelet?
Vi kan starte med en lille konkurrence: Er BO skrevet som en tragedie af Shakespeare, en komedie af Holberg, et essay af Kant eller en historie i Anders And???

Der vil muligvis være præmie for rigtigt svar.

Gadget

Jeg har nu valgt en vældig god og nyttig gadget, som kombinerer såvel viden som et godt lille hyggeligt glimt af et uhøjtideligt sind. Jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at jeg har fundet dagens lille ekstra.

onsdag den 16. januar 2008

Så starter vi...

Så er bloggen oprettet og nu begynder et af de nye berømte afsnit af mit liv, nu som deltager i de sociale teknologier. Det bliver spændende og udbytterigt at se, hvad fremtiden vil bringe.